Skip to main content

Fem råd til dig, der står for fredagsbaren

Der er intet bedre end at slutte ugen af med en god og uformel fredagsbar, men der er langt mellem de gode af slagsen.  

For at undgå endnu en fredag, hvor dine kollegaer styrter mod parkeringspladsen klokken 16.00, er der en række ting, du skal have styr på inden.

Her er vores fem bedste tips til at arrangere en fredagsbar dine kollegaer kommer til at takke dig for.

  1. Kom ud af kontoret
    Det bliver ikke en rigtig fredagsbar af, at du kaster en håndfuld bajere ind i storrumskontoret. 

    For uanset hvor højt du skruer op for musikken, minder hæve/sænkebordene stadig om regneark, ubesvarede mails og marathon-møder.

    Og fredagsbarens fornemmeste mål er at få folk til at falde i snak med hinanden og for en tid glemme afdelinger, alder og stillingsbetegnelser. 

    Fredagsbarens magi opstår uden for arbejdspladsen. Derfor kræver en god en af slagsen et sceneskifte. 

    Det første og vigtigste råd er derfor: Planlæg et arrangement uden for arbejdspladsen
  2. Vær first mover i baren
    Selvom I skal ud, må I gerne starte fredagsbaren ud med et par øl, mens de sidste bliver færdige. 

    Som arrangør sætter du stemningen og alle hader at være den første.  

    Det er derfor dit job at være first mover i fredagsbarens ved at slukke computeren og knappe den første bajer op. 

    Det bedste trick er det mest simple af dem alle. Find den kollega, der alligevel aldrig rigtig laver noget efter frokost og gå i gang et kvarter før det annoncerede tidspunkt.

    Tænd musikken, åbn flaskerne og hyg jer. Så er stemningen allerede sat, og man undgår det der akavede mangler-vi-nogen-øjeblik.
  3. Sørg for, at der er noget til alle 
    Det siger sig selv, at en hyggelig fredagsbar indeholder noget lækkert at drikke – for alle. 

    Satser du på øl, så gå for eksempel med en god IPA eller Pale Ale. Ved siden af køber du også en helt almindelig pilsner, som alle kan lide.

    Er der tale om en lidt pænere fredagsbar eller fejring på arbejdspladsen, kan du kombinere champagne med et par helt ufarlige flasker vin, inden turen går videre.

    Da I hverken befinder jer på en studentervogn eller på Roskilde Festival, er det naturligvis no-go med lunkne øl og sodavand til fredagsbaren. 

    Derfor går det ikke, at du handler ind i frokostpausen samme dag som fredagsbaren skal afholdes. Et fyldt køleskab arbejder langsomt, og drikkevarerne når derfor aldrig at blive kolde nok.
  4. Vælg simpel og god mad
    Der går sjældent langt fra fyraften til at sulten slår ind.

    Det er oplagt at gå efter et sted, der både serverer mad og drikke. Og gerne i et bredt udvalg.

    Ved planlægningen af fredagsbaren skal du nemlig også tænke på, at der kan være allergikere med særlige behov eller afholdsmænd og gravide på vandvognen. 

    Derfor er det oplagt at vælge at afholde fredagsbaren et afslappet sted med et bredt udvalg af fadøl, cocktails, mocktails og mad som alle kan lide.

    Gode burgere, sprøde fritter og et bredt udvalg af iskolde drikkevarer, er vores bud på det mest skudsikre valg. 

    Tip: Se vores selskabsmenu: Treat Yourself for 399 kr pr. person, hvor I får mad og 2 timers ad libitum øl og cocktailkander.
  5. Vælg et sted med plads til underholdning
    God underholdning er altid værdsat, men selv om det er en fredagsbar på arbejdspladsen, må det gerne handle om andet end jobbet. 

    Tip: Se vores alle vores oplevelser her – måske var et Privat Dart rum med eget fadølsanlæg noget for jer?

Husk på, at folk har fri. Som i helt F-R-I.
Der findes ikke én medarbejder, der tænder på quiz-spørgsmål om virksomhedens grundlæggelse eller resultatet fra det seneste kvartalsregnskab.

Tre bud på underholdning til fredagsbaren:

  • Beer-pong: Det er lige så sjovt i dag, som da I var teenagere. Det eneste, det kræver er bordtennisbolde, engangskopper og dit falkeblik. 
  • To sandheder, én løgn: En person fortæller tre historier. To er sande, mens en er løgn. Resten af fredagsbaren skal nu forsøge at gætte, hvilken der er løgn. Gætter I forkert, finder I aldrig ud af sandheden. 

God weekend – og god fornøjelse med at arrangere en hyggelig fredagsbar!

People Also Ask:

Hvordan arrangerer man en fredagsbar på arbejdspladsen?
For at arrangere en fredagsbar på arbejdspladsen skal du vælge et passende sted, finde ud af, hvilke drikkevarer folk ønsker, og sørge for både alkoholiske og alkoholfrie alternativer. Husk at kommunikere tidspunkt og sted tydeligt til alle.

Hvad skal man overveje, når man planlægger en fredagsbar?
Når du planlægger en fredagsbar, bør du overveje budget, tidspunkt, drikkevarer og indretning. Sørg for at skabe en hyggelig fredagsbar ved at vælge passende musik og belysning, og inddrag kollegerne i beslutningstagningen.

Hvilke drikkevarer er populære til fredagsbarer?
Populære drikkevarer til en fredagsbar inkluderer øl (både alkoholisk og alkoholfri), cocktails, vin og alkoholfrie alternativer som sodavand og mocktails.

Hvordan kan man skabe en hyggelig atmosfære til en fredagsbar?
Skab en hyggelig fredagsbar ved at bruge dæmpet belysning, afslappende musik og komfortable siddepladser. Dekorer lokalet med temaer og detaljer, der fremmer en afslappet og social stemning.

Hvordan kan man involvere kollegerne i planlægningen af fredagsbaren?
Involver kollegerne i planlægningen af fredagsbaren ved at holde afstemninger om dato og drikkevarer, delegere opgaver som opsætning og spørge om ideer til aktiviteter og temaer.

Book bord